Hvilke strande er bedst til ravsafari?

I Danmark er det muligt at finde rav ved flere kyster. Der er dog størst chance for ravfund ved vestkysten, Vendsyssels østkyst, på Fanø, og på kysterne i det sydfynske ø-hav.

Mange tror, at man finder rav blandt stenene på stranden. Men faktisk er det sjældent der, ravet gemmer sig. Et tip er at lede i bræmmer af tang og skaller, hvor ravet typisk vil lægge sig, når havet skyller op på stranden. Led også blandt gamle træstykker og tørverester. Hold øje med mågerne på stranden, da deres føde skylles op fra havet, og når det sker, vil der muligvis også blive skyllet rav op.

Rav stammer fra store skovområder i Nordeuropa for mere end 33-35 millioner år siden, hvor det sidenhen er blev spredt ud over hele Europa. I dag er der en særlig stor forekomst af rav ved Danmarks vestkyst og de baltiske landes Østersøkyst (kilde: Danmarks Nationalmuseum).

Gør jagten nemmere med en ravlygte

Vil du gøre din ravsafari sjovere og nemmere, så skal du have fat i en ravlygte. En ravlygte er med sit ultraviolette lys designet til at finde rav på lang afstand. Det kraftige UV-lys fra ravlygten får ravet til at lyse op og øger din chance for at spotte de gyldne klumper.

Læs her hvordan du får helt styr på sikkerheden, før du tager ud på jagt.

Kort over de bedste steder at finde rav

Ravlygter.dk har i samarbejde med Ravklubben fundet de bedste steder at finde rav.


Vi ønsker dig en rigtig god ravsafari.